Frankrig fik i juledagene en ny regering, anført af centrumpolitikeren François Bayrou og bestående af en bred vifte af erfarne politiske personligheder. Det skorter dog fortsat på parlamentarisk rygdækning til den nye mindretalsregering, hvis taburetter – ganske som forgængerens – er katapulter, som kan udløses ved den mindste utilfredshed. Men selvom der tilsyneladende let kan samle sig et flertal mod regeringen, synes det umuligt at samle flertal om et alternativ, og derfor tegner fremtiden – indtil præsidentvalget i 2027 – overordentlig ustabil.

Den slags politisk usikkerhed bryder udenlandske investorer sig ikke om. Og det kan aflæses i den økonomiske vækst. 

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det franske statistiske kontor INSEE, det uafhængige konjunkturbureau OFCE og den franske nationalbank synes således knusende enige om, at den politiske ustabilitet, som fulgte af præsident Macrons tjubangvalg i juli, har kostet 0,2 procentpoint i den franske vækst for 2024 og helt op til 0,5 procentpoint for det kommende. 

Vel at mærke på et tidspunkt, hvor det meste af eurozonen oplever en spirende vækst. Ifølge flere økonomer skyldes det, at de udenlandske investorer viger uden om Frankrig, samt at franskmændene også selv er ængstelige for det regeringsmæssige rod og derfor ikke forbruger som forventet, forklarer økonomiprofessor Christian Saint-Etienne til nyhedsmagasinet atlantico.fr. 

Frankrig fik i juledagene en ny regering, anført af centrumpolitikeren François Bayrou. Foto: Sarah Meyssonnier, Scanpix
Frankrig fik i juledagene en ny regering, anført af centrumpolitikeren François Bayrou. Foto: Sarah Meyssonnier, Scanpix

Og det er det, som bremser den økonomiske vækst, der er afgørende for, at Frankrig kan slippe af med sin kolossale gæld, hvis renteudgifter snart bliver den største post på statsbudgettet.

As-Mu