Satellit. Trump kaldte hende »giftig«. Nu arbejder Canadas tidligere vicestatsminister for Zelenskyj.
På jobfronten
Ukraines præsident var den første til at berette om det usædvanlige jobskifte: Volodymyr Zelenskyjs nye rådgiver hedder Chrystia Freeland, og det er et navn, der vækker stærke følelser på begge sider af Atlanten.
Freeland spillede i flere år en central rolle i den canadiske regering som både vicestatsminister og finans-, handels- og udenrigsminister under Justin Trudeau. Men i 2024 brød hun med Trudeau, højrøstet og offentligt, fordi præsidenten ikke ville tage Trumps trusler om straftold alvorligt. Freeland delte endda sit opsigelsesbrev med medierne, da hun gik.

Helt uforberedt er hun ikke på den nye stilling, som i øvrigt er ulønnet. Freeland, der er uddannet journalist, er af ukrainsk afstamning og har været en højlydt støtte til landets forsvarskrig mod Rusland fra begyndelsen. Siden 2014 har hun haft indrejseforbud i Rusland, og siden september sidste år har hun været den canadiske regerings særlige udsending til Ukraine.
Det var også Freeland, som havde ansvaret for at genforhandle frihandelsaftalen med USA i 2018 – en aftale, som menes at have afværget størstedelen af Trumps straftold i de seneste måneder. Efter de første forhandlinger kaldte Trump hende for »giftig«. Mabe
Del:



