I mange år mente man i det højrenationale parti Front National, i dag Rassemblement National, at EU var noget skidt. 

Men unionens penge havde man muligvis ikke noget imod. 

I hvert fald skal partiets mangeårige leder Marine Le Pen og dets stifter, hendes far Jean-Marie Le Pen, samt en række andre ledende medlemmer af partiet nu for retten i Frankrig, anklaget for at have svindlet med EU-midler for omkring 50 millioner kroner. 

Sagen drejer sig om svindel med aflønning af partiets parlamentariske assistenter i EU-Parlamentet i årene 2004-2016. Det var i samme årrække, at partiet plæderede for, at Frankrig skulle træde ud af EU. De omtalte assistenter arbejdede nemlig slet ikke for partiet i EU-Parlamentet, men for partiets nationale kontor i Frankrig, og burde som sådan ikke have modtaget en eneste euro i EU-støtte. Anklagerne hævder at kunne påvise en systematisk svindel, hvis mål udelukkende var at forsyne partiets notorisk slunkne kasse med skattefri kontanter. En finansieringsmodel, der da EU-hanerne blev lukket, tvang Marine Le Pen til at optage store lån i Kreml-kontrollerede banker for at holde partiets bundlinje oven vande.

Foto: Bertrand Guay, AFP / Scanpix
Foto: Bertrand Guay, AFP / Scanpix Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.