Da Donald Trumps regering 5. december offentliggjorde den nye amerikanske sikkerhedsstrategi, blev der rettet en nådesløs hård kritik mod EU. Unionen blev fremstillet som ineffektiv, elitær og handlingslammet. En bureaukratisk konstruktion, der ifølge Trump & co. vil føre direkte til Europas »civilisatoriske opløsning«, blandt andet fordi man angiveligt intet gør for at stoppe en kulturfremmed »masseindvandring«.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i efterhånden mange år været under heftig kritik for juridisk aktivisme på grund af sine vidtgående fortolkninger af de bredt formulerede bestemmelser i konventionen. For eksempel kom det bag på mange, da domstolen sidste år i en historisk dom forpligtede Schweiz til at sikre klimahandling og konkrete klimamål, som dermed blev gjort til en menneskeret, selvom konventionen ikke nævner klima. Foto: Frederick Florin, Scanpix

Det amerikanske strategipapirs timing var bemærkelsesværdig. For i de samme decemberdage demonstrerede EU-landene faktisk handlekraft inden for et af tidens mest brisante politikområder: asyl- og migrationspolitikken.