I midten af december blev EUs såkaldte Omnibuspakke vedtaget, og omkring 50.000 virksomheder over hele EU åndede lettet op.

Pakken betød, at virksomhederne alligevel ikke skulle indsamle, opgøre og indberette oplysninger om 1.144 forskellige bæredygtighedsforhold, lige fra børnearbejde, arbejdsmiljø og lønforskelle mellem kønnene til forbrug af fossile brændsler.