Den kroatiske regering har afvist en anmodning fra Ungarn og Slovakiet om at få den olie, de to lande køber i Rusland, leveret gennem Adria-rørledningen, der løber gennem Kroatien. Det er nødvendigt for de to lande at finde alternativer til Druzjba-rørledningen, som normalt transporterer den russiske olie, blandt andet gennem Ukraine. Druzjba-rørledningen har været ude af drift siden 27. januar, da den blev ramt af et russisk droneangreb på ukrainsk jord.

Da Ungarn og Slovakiet normalt importerer mellem 80 og 90 procent af deres olie gennem Druzjba-rørledningen, haster det med at finde alternativer. De to lande menes at have nødlagre til 90 døgn. Kroatien vil også gerne hjælpe – blot der ikke er tale om russisk olie.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, har beskyldt Ukraine for at forsinke genstarten af Druzjba med et formål at få Slovakiet og Ungarn til at droppe deres veto mod Ukraines fremtidige medlemskab af EU. Foto: Maxim Shemetov
Slovakiets premierminister, Robert Fico, har beskyldt Ukraine for at forsinke genstarten af Druzjba med et formål at få Slovakiet og Ungarn til at droppe deres veto mod Ukraines fremtidige medlemskab af EU. Foto: Maxim Shemetov

»Intet EU-land har tekniske undskyldninger for fortsat at være afhængig af russisk olie,« hed det i et opslag på X fra den kroatiske udenrigsminister, Ante Susnjar. »En tønde olie købt i Rusland kan synes billigere for nogle lande, men hjælper med at finansiere krigen og angreb på den ukrainske befolkning.«

Slovakiets premierminister, Robert Fico, har beskyldt Ukraine for at forsinke genstarten af Druzjba med et formål at få Slovakiet og Ungarn til at droppe deres veto mod Ukraines fremtidige medlemskab af EU.

Druzjba betyder venskab på både russisk og ukrainsk. ony