Det måtte jo gå sådan. I det øjeblik regeringen foreslog, at kvinder aftjener værnepligt, forandrede den forsvarspolitiske debat sig til en ligestillingsdebat. Hvor vigtig debatten om kvindelig værnepligt end er, så er det en værdipolitisk debat – ikke en forsvarsdebat. Det forsvarspolitiske spørgsmål til regeringens forslag til endnu et forsvarsforlig er, hvordan de kommende kvindelige værnepligtige skal uddannes i de 11 måneder, som de og deres mandlige kollegaer efter regeringens forslag skal være i Kongens klæder. Svaret på det spørgsmål er uklart. Det står heller ikke klart, om regeringen fortsat kun vil lade værnepligtige gøre tjeneste i Danmark, eller om værnepligtige kan blive sendt i kamp mod russerne i Baltikum?

Til mange forsvarsministres fortvivlelse er forsvarspolitik hverken udenrigspolitik eller værdipolitik. Udenrigs- og statsministre skal nok tage sig af de dele; og det efterlader forsvarsministre på jagt efter emner at lave politik på. For dem, der måtte tro, at kvindelig værnepligt giver mulighed for en politisk profil, skal ligestillingsministeren nok forklare noget andet. Heldigvis er den nuværende forsvarsminister jo partiformand, så han har muligheden for at beskæftige sig med CO₂-afgifter for landbruget og andre spændende sager. For når det gælder hans ressortområde, så må Troels Lund Poulsen som sine forgængere sande, at forsvarspolitik handler om at købe grej, sørge for, at det bliver malet grønt eller gråt, og at der er personer til at bemande maskinerne.