Stridslyst. De svenske NATO-skeptikere har fået ny luft og energi. Og kritikken kommer fra såvel højre som venstre side.
Krigen i de svenske hoveder

Præsident Volodymyr Zelenskyj var i sidste uge på besøg hos statsminister Ulf Kristersson i Sverige, hvor han fik lovning på at kunne købe en masse Gripen-kampfly. Ikke alle var begejstrede: Et stigende antal kritikere mener, at den svenske regering optræder krigerisk og konfliktoptrappende. Foto: Presidential Office Of Ukraine. Picture Alliance, Scanpix
STOCKHOLM – For godt 20 måneder siden indtrådte Sverige i NATO og opgav efter mere end 200 år sin alliancefrihed. I silende regn og til tonerne af Du gamla, du fria steg den blågule fane 11. marts 2024 til tops i kransen af flagstænger foran NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.
Flankeret af kronprinsesse Victoria og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg fastslog statsminister Ulf Kristersson: »Sverige har fundet hjem.« Kristersson takkede de nye allierede: »Vi har valgt jer, og I har valgt os.«
Del:



