De nordkoreanske tropper, der i slutningen af sidste år blev indsat på russisk side i krigen mod Ukraine, er tilsyneladende blevet trukket tilbage efter voldsomme tab, men måske vil forstærkninger hjemmefra dukke op i den nærmeste fremtid ifølge rapporter.

Ifølge nyhedsbureauet Yonhap oplyste det sydkoreanske efterretningsvæsen tirsdag, at nordkoreanske styrker ikke har været i kamp i den russiske Kursk-region siden midten af januar.

Ud af de i alt cirka 11.000 nordkoreanske soldater, som har været indsat, er 300 blevet dræbt og 2.700 såret, og det kan være denne decimering, som er den primære årsag til, at de er rykket ud af kampzonen, rapporterer nyhedsbureauet.

Samtidig har kilder i det sydkoreanske militær i den seneste tid advaret om, at Nordkorea planlægger at afsende tusindvis af friske tropper til den russisk-ukrainske konflikt.

Nordkoreas leder Kim Jong Un og Ruslands præsident Vladimir Putin under en velkomstsceremoni i hovedstaden Pyongyang. Arkivfoto: Vladimir Smirnov, Sacnpix
Nordkoreas leder Kim Jong Un og Ruslands præsident Vladimir Putin under en velkomstsceremoni i hovedstaden Pyongyang. Arkivfoto: Vladimir Smirnov, Sacnpix

Meget tyder på, at de nordkoreanske tropper, der i hvert fald for nogles vedkommende betragtes som elitestyrker hjemme, er blevet overrasket over den moderne taktik, der dominerer krigsskuepladsen i Rusland og Ukraine, med blandt andet droner som et afgørende våben.

Når nordkoreanerne ikke desto mindre fortsat deltager og måske endda nu øger deres engagement, skyldes det ifølge iagttagere dels ønsket om at indynde sig over for Rusland, dels en ambition om at indhøste erfaringer om moderne militære operationer, eftersom regimet ikke har været i krig siden Koreakrigens afslutning i 1953. 

harms

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.