Når Pia vågner i sin seng, trækker de hvide gardiner fra og kigger ud ad vinduet, er det ikke altid, hun husker, hvor hun er. De røde murstensbygninger og den ottekantede kirke for enden af lindetræsalléen. Det virker fremmed.

På bordet står tre juledekorationer, som nogle af hendes otte børnebørn har lavet. Det ved hun. På væggene er der farverige tegninger og sammensmeltede perler, der alle bærer det samme budskab: »Verdens bedste mormor.«