UNIT 5, NORDVESTLONDON – Den enorme grå boks af en bygning i det nordvestlige London, som huser satellit-tv-stationen Iran International, er nærmest umulig at finde. Der er intet skilt på døren, den dukker ikke op på Google Maps og ligger anonymt i et industrikvarter mellem andre store lagerbygninger.

Det er der en grund til, ligesom der også er en god grund til, at det er svært for besøgende at få adgang. Det kræver en invitation med en særlig QR-kode, som man skal bruge til at forcere adskillige kontrolposter.