Danmark var på et 14 timer langt EU-møde tidligere på måneden midtpunkt i et drama, der kunne have blokeret for, at Danmark kunne leve op til reduktionsmålet på 70 procent i 2030.

Dramaet skyldes Danmarks ensidige satsning på afbrænding af træ til produktion af elektricitet og varme; en omstændighed, der ikke nyder den store bevågenhed i offentligheden, hvor vindmøller og solceller løber med opmærksomheden.