Thunberg t/r. Rambuk og national stolthed – eller egotrip og terrorromantik? De svenske medier skændes om Greta Thunberg.
Greta i Gaza
Klimaet må sejle sin egen yacht, så længe krigen raser i Gaza. Den verdenskendte svenske klimaaktivist Greta Thunberg lægger for tiden alle kræfter i Palæstina-sagen, og hendes togt på sejlskibet Madleen, der 1. juni sejlede fra Sicilien med nødhjælp til Gaza, er blevet dækket af alverdens medier.
Mandag blev skibet imidlertid opbragt af det israelske militær, hvorefter Thunberg blev udvist og sat på et fly fra Tel Aviv. Også dét var en begivenhed, som blev dækket af verdenspressen. Onsdag morgen lagde Danmarks Radio således optagelser fra Thunbergs ankomst til Arlanda-lufthavnen i Stockholm på sin hjemmeside med rubrikken: »Greta Thunberg er tilbage på svensk jord.«
Del: