Leder. Israels sikkerhed og demokrati undergraves aktivt af landets egen regering, og israelerne ser passivt til, mens landet vil genbesætte Gaza. Det går kun én vej.

Næste stop: afgrunden

BENJAMIN Netanyahu viser, efter at have siddet på magten næsten konstant siden 1996, endelig sine kort. Den 75-årige premierminister har forfinet evnen til at tale i formfuldendte, passiv-aggressive abstraktioner, som for eksempel: »Freden vindes gennem styrke, ikke svaghed« eller »Israel startede ikke denne krig, men Israel vil afslutte den«. Denne mand, der engang sagde, at han ikke ville regere over palæstinenserne, og som gik ind for en palæstinensisk stat, har nu vist, hvad han vil. Israel udvider krigen i Gaza og vil ikke trække sig ud igen. Man vil »flytte« palæstinenserne helt ud af området. Og man arbejder for en annektering af Vestbredden.

NETANYAHUS regering vil bygge nye bosættelser på Vestbredden for at »dræbe« en palæstinensisk stat. Det sagde finansminister Bezalel Smotrich, partilederen fra partiet Religiøs Zionisme, til en konference tirsdag, afholdt i bosættelsen Ofra, der ligger op ad den palæstinensiske regeringsby Ramallah. Han sagde også, at Gazas befolkning skal »koncentreres« sydpå i enklaven, mens resten af Gaza skal ødelægges. På Vestbredden skal nye bosættelser splitte området op, og regeringen vil indføre komplet israelsk kontrol. Smotrich var klar i mælet, og lad os her gentage: Han er Israels finansminister.

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også