Satellit. Fransk politi ransagede mandag kontorerne i Institut du Monde Arabe i Paris grundet mistanke om Epstein-forbindelser.
Franske forbindelser
Mandag ransagede fransk politi kontorerne i den velanskrevne kulturinstitution Institut du Monde Arabe i Paris. Årsagen? Direktøren, den tidligere socialistiske kulturminister Jack Lang skal have deltaget i lyssky deals via en række fælles offshoreselskaber med sin nære ven, den afdøde amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein, der er dømt for anskaffelse af mindreårige til prostitution.

Lang figurerer i ikke færre end 666 tilfælde i det omfangsrige materiale, som det amerikanske justitsministerium har offentliggjort. Og det har vakt de franske undersøgelsesdommeres interesse. Lang mistænkes for omfattende skattesvig, ligesom også hans datter skal have taget del i lyssky millionforretninger.
Jack Lang, der altid har været genstand for en vedholdende veneration, fordi han tilhørte inderkredsen omkring præsident Mitterrand, har allerede måttet lide den tort at se en større biografi, som han netop havde affattet om præsidenten, skrinlagt af det prestigiøse forlag Gallimard. asmu
Del:


