Vladimir Putin er ikke kun i gang med at flytte landegrænser med militær magt. Han er også optaget af at omskrive historien. For nylig gik det ud over den sidste større institution, som endnu havde fået lov til at beskæftige sig med den sovjetiske statsterror, nemlig GULag-historiens Museum i Moskva.

GULag var i 1930-56 styrelsen for sovjetiske tvangsarbejdslejre. Og dem bør de nye generationer af russere altså ikke lære alt for meget om. I hvert fald blev museet midlertidigt lukket i november med en komisk henvisning til et angiveligt brud på brandsynsregler.

I denne uge er det så kommet frem, at museet ikke kommer til at genåbne som tidligere. For dets direktør, Roman Romanov, bliver nu i stedet afløst af direktøren for Moskvas Museum, Anna Trapkova, skriver det russiske eksilmedie Meduza. Dermed bliver de to museer slået sammen.

Hvordan Trapkova kommer til at forvalte hvervet, kan man opleve i en aktuel historisk udstilling på Moskvas Museum. Den mindre del af udstillingen, som skulle vise statsterroren, er blevet mindsket og anonymiseret, så det ikke længere er klart, hvad den handler om.

GULag-historiens Museum i Moskva. Museet blev lukket i november med en utroværdig henvisning til et brud på brandsynsregler. Arkivfoto: Vasily Maximov, Scanpix
GULag-historiens Museum i Moskva. Museet blev lukket i november med en utroværdig henvisning til et brud på brandsynsregler. Arkivfoto: Vasily Maximov, Scanpix

»Sektionen om statsterroren findes altså ikke,« konstaterer journalisten Ksenija Basilasjvili på nyhedskanalen Telegram.

»Måske var der slet ikke nogen statsterror?« spørger hun retorisk. 

ankaz

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.