Psst. Det er et sundhedstegn for det ukrainske demokrati, at Volodymyr Zelenskyjs gamle medskuespillere gør tykt politisk grin med ham.
I Kyiv er Zelenskyj til grin
På tv-billederne fra en stor nytårskoncert i Kyiv kan man se, at forventningens glæde vitterlig er den største. En ung kvinde løfter øjenbrynene helt op i toppen af sin pande, mens en mere erfaren dame læner sig frem og smiler bredt. Samtidig har andre tilskuere allerede taget deres smartphones op for at optage det, der om lidt måske vil ske.
For kan det virkelig passe? Er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mon midlertidigt på vej tilbage til sit oprindelige job som chefkomiker i landets mest berømte underholdningsgruppe, Kvartal 95?
For få sekunder siden talte fire af gruppens medlemmer om, at de savner deres kammerat Vovka – oh, undskyld, Volodymyr Oleksandrovytj, må de ærbødigt kalde præsidenten – og så er en af skuespillerne løbet væk for at hente »en overraskelse« for de andre. Han kommer tilbage – og rigtignok med Zelenskyj, men dog kun som papfigur.
Nu står han med et alvorligt ansigtsudtryk og i sit velkendte mørkegrønne camouflagetøj på den scene, hvor han før sin politiske karriere ofte gjorde grin med diverse ukrainske præsidenter. Denne gang er tiden kommet til, at hans gamle kollegaer skal give den nuværende præsident tørt på.

De rammer ham der, hvor det rent humoristisk nok gør mest ondt: I Ukraine har der nemlig været stigende kritik af Zelenskyj-stabens magtfuldkommenhed og af, at stabschef Andrij Jermak, ifølge kritikerne, nærmest bestemmer mere end præsidenten selv. Derfor bliver Jermak også hentet ind på scenen, så hans store papfigur vogter over den lille Zelenskyj, som det ofte også tager sig ud i virkelighedens verden.
»Har du fået udgangsforbud?« bliver Zelenskyj spurgt af en af komikerne, som forgæves har forsøgt at henvende sig til ham, uden at Jermak kunne lytte med. Tilskuerne griner og jubler, men på præsidentkontoret vækker den slags latterliggørelse næppe begejstring, især fordi Zelenskyjs popularitet i forvejen har været dalende. Alligevel bør præsidenten være ganske tilfreds med at blive gjort til grin.
For det er et demokratisk sundhedstegn, at ukrainerne selv i krigstid fortsætter med at være kritiske over for deres magthavere. Det skaber endnu en stor kontrast til Rusland, hvor 1990ernes legendariske politiske satireprogram Dukker blev stækket og lukket kort tid efter, at Vladimir Putin kom til magten i 2000.
Satiren røg altså som noget af det første i Rusland. Så kom turen til medierne i almindelighed, Putins politiske modstandere, de anderledes tænkende, og i dag har Rusland for længst udviklet sig til en fascistisk erobringsmagt, som forsøger at kvæle nabolandet Ukraine.
På scenen i Kyiv griner de ad Zelenskyjs økonomiske politik, men til sidst kommer hans mangeårige medskuespiller Jevhen Kosjovyj alligevel ind på krigen med et afsluttende nytårsønske: at 2025 skal blive året, hvor den tidligere topkomiker og nuværende præsident endelig dropper sit camouflagetøj og tager et ganske normalt jakkesæt på.
For alle ukrainere ved, at det først kommer til at ske, når deres største drøm går i opfyldelse. Når krigen slutter.
Del:



