Taco i USA er en hård, U-formet skal, der består af friturestegt majsmel. 

Den er kendetegnet ved, at den knækker ved det mindste pres. Taco er også det akronym, Donald Trumps kritikere holder af at bruge om præsidenten. »Trump Always Chickens Out« betyder det, og i disse dage luftes fornærmelsen igen. Efter at en våbenhvileaftale med Iran i søndags blev annonceret, mener mange, at han atter er braset ind gennem hovedindgangen for siden at liste ud ad bagdøren.