LONDON – Efter 14 år med Det Konservative Parti ved roret har briterne smidt Rishi Sunak og hans kolleger på porten og overdraget nøglerne til Downing Street til Labour-formand Keir Starmer.

I hvad der kun kan beskrives som en jordskredssejr, lykkedes det arbejderpartiet at vinde flere end 400 sæder i Underhuset og et af britisk valghistories største flertal. I skrivende stund står de til 412 mandater ud af 650 pladser og står til at få et bekvemt flertal på 174 mandater.