Russiske valg er gået ind i en ny fase. De fleste valgobservatører er væk, oppositionen er nedkæmpet, og med indførelse af onlineafstemning har Kreml fået verdens bedste værktøj til at forudbestemme valgresultaterne uden det sædvanlige bøvl på valgstederne. Således er det gået helt og aldeles perfekt under søndagens regional- og lokalvalg i en række russiske regioner.

I hovedstaden Moskva blev det oplyst, at 3,3 millioner indbyggere havde stemt ved borgmestervalget, og at hele 2,7 millioner af dem skulle have gjort det online. Den nu genvalgte borgmester, Sergej Sobjanin, fik 76,4 procent af stemmerne.

For første gang afholdt russerne »regionalvalg« i de fire nyannekterede ukrainske regioner, og her var der meldinger om en efter krigsforhold ufattelig høj valgdeltagelse: Næsten 80 procent i Donetsk, knap 73 procent i Luhansk, godt 68 procent i Zaporizjzja og over 65 procent i Kherson.

Magtpartiet Forenet Rusland fik 75,7 procent i Donetsk, 74,6 procent i Luhansk, 83 procent i Zaporizjzja og 74,9 procent i Kherson.

Præsident Vladimir Putin deltog også i onlineafstemningen i søndags. Foto: Mikhail Metzel, Sputnik / Pool / Scanpix
Præsident Vladimir Putin deltog også i onlineafstemningen i søndags. Foto: Mikhail Metzel, Sputnik / Pool / Scanpix MIKHAIL METZEL

»Alt er gået efter planen og i overensstemmelse med internationale standarder,« lød det fra Enrique Dominguez, der i nyhedsbureauet RIA Novosti blev præsenteret som en brasiliansk valgobservatør.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.