Balancegang. »Det er da et dilemma.« Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen landede i et Mellemøsten på randen af en ny magtorden. Saudi-Arabien stormer frem, Iran vakler, Israel ser muligheder, og dansk-saudisk samhandel udspiller sig i skyggen af det geopolitiske opbrud.
Det løkkelige Arabien

En vanskelig øvelse. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, med ryggen til, til møde hos den saudiske transportminister søndag. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix
Da Lars Løkke Rasmussen trådte syv trin ned ad flytrappen fra Flyvevåbnets mindre Challenger-fly og satte fod på saudisk jord i Riyadh, var det på mange måder historisk.
Ikke fordi det var Løkkes første rejse til kongedømmet nogensinde. Heller ikke fordi han er den første danske udenrigsminister i Saudi-Arabien siden 2016. Og nej, heller ikke fordi han sad på bagsædet, da en engelsktalende saudisk kvinde kørte ham rundt gennem de smalle gader i gamle Riyadh – den oplevelse havde Dan Jørgensen allerede haft i 2023.
Del: