Når dette læses, er EU-topmødet i Bruxelles formentlig stadig i gang med at diskutere det vel nok vigtigste spørgsmål, EUs stats- og regeringschefer kommer til at tage stilling til i år: EU-Kommissionens forslag om at bruge de indefrosne penge fra den russiske centralbank, 210 milliarder euro, som sikkerhedsstillelse for et lån, der skal holde Ukraine kørende økonomisk og militært i de næste to år.

Ukraine er ikke det eneste punkt på dagsordenen i Bruxelles. Mercosur-aftalen mellem EU og Latinamerika står efter 25 års forhandling nu til vedtagelse, og det har fået bønder fra flere EU-lande til at køre deres traktorer ind i den belgiske hovedstad i protest. Foto: Stephanie Lecocq, Scanpix

Fronterne er forud for topmødet trukket skarpt op, ingen har vist tegn på at ville give sig, og alt tyder på, at uenighederne kommer til at folde sig ud over flere dage – et såkaldt treskjorters-topmøde, som det kaldes i EU-lingo med henvisning til deltagernes nødvendige garderobe.