Umiddelbart er Kaja Kallas en banebryder. 

I 2021 blev hun Estlands første kvindelige premierminister. Nu står hun som den første baltiske politiker til at få en af de mest prestigiøse poster i EU-systemet. For som bekendt har EUs stats- og regeringsledere indstillet hende til at blive unionens næste udenrigschef.

Men omvendt kan den 47-årige Kallas måske også bruges som eksempel på Europas indspiste og til tider dobbeltmoralske politiske kultur. For dels er hun datter af Siim Kallas, der både var estisk premierminister og EU-kommissær. Og dels har hendes politiske modstandere peget på diskrepansen mellem hendes hårde Rusland-politik og hendes families forretningsforbindelser.

Sidste år kom det nemlig frem, at Kaja Kallas' mand, Arvo Hallik, var medejer af en estisk logistikvirksomhed, som delvist fortsatte sine aktiviteter i Rusland. Som premierminister har Kallas ellers tordnet mod det økonomiske samarbejde med Rusland og været med til at forbyde det for statsejede estiske virksomheder.

Estlands premierminister Kaja Kallas sammen med Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Sidste år kom det frem, at Kaja Kallas' mand delvist har fortsat sine forretningsaktiviteter i Rusland. Foto: Geert Vanden Wijngaert, Scanpix
Estlands premierminister Kaja Kallas sammen med Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Sidste år kom det frem, at Kaja Kallas' mand delvist har fortsat sine forretningsaktiviteter i Rusland. Foto: Geert Vanden Wijngaert, Scanpix

Til en vis grad minder sagen om den, vi kender fra Danmark, hvor Venstre-politikeren Ulla Tørnæs' mand, Jørgen L. Tørnæs, stadig er medejer af en landbrugsvirksomhed i Rusland. Dog er der en væsentlig forskel: Ulla Tørnæs har allerede tabt valget til EU-Parlamentet, mens Kaja Kallas fortsat venter på at blive godkendt af det selvsamme parlament. ankaz