Berlus-goner. Manden, der måske, måske ikke, kaldte Angela Merkel for en »ukneppelig flæskemås«, er ikke længere. Det er det Italien, han skabte i sit eget billede, til gengæld.
30 tabte år
Det var en tydeligt bevæget russisk præsident, Vladimir Putin, som i denne uge, midt under den ukrainske modoffensiv, stillede sig op foran et kamera og kommenterede sin gode ven, den tidligere italienske regeringsleder og mediefyrste Silvio Berlusconis død midt i et kræftbehandlingsforløb.
»Han var en ener, fordi han var meget ærlig og åben. Han havde en egenskab, som normalt er ikke er forundt politikere af hans kaliber: Han sagde altid, hvad han tænkte. Hans død er en meget trist nyhed,« sagde Putin og sendte sine »kondolencer til det italienske folk«.
Del:

