»Vi har været for naive«

Den Kolde Krig er kommet til Rødovre Centrum, en bydel af butikker under tag, som også huser forsvarsminister Morten Bødskovs hyggelige stamsted The Spot Café. Sådan lige at få øje på er truslen ikke.

Det er netop en del af pointen, siger Bødskov henover stedets beroligende muzak: »Under Den Kolde Krig hed den berømte grænseovergang Checkpoint Charlie. Nu er der ikke de samme symbolske grænseovergange. Det skal vi vænne os til. Vores åbne samfund er sårbare.«

Danmark er, som et udvalg under Udenrigsministeriet konstaterede tidligere på måneden, ude for hybride angreb »hele tiden«: Gasledninger sprænges nær Bornholm. Uden at vi ved af hvem, sendes der i Sverige sorte militærdroner ind over slottet og regeringen og atomkraftværkerne, og over oliefelterne i Norge, og boreplatforme i Danmark, hvor hackere før har ramt Maersk, ligesom de også tidligere har lammet det britiske sundhedsvæsen helt.

Bagmændene kan eller vil Bødskov ikke udpege. Fjenden sætter han gerne navn på:

»Truslen er Putin. Udover at han har vist sit modbydelige ansigt i Tjetjenien, Georgien, Moldova og Ukraine, er der ingen tvivl om, at Rusland også begår andre brud på lov og ret – hybridkrige, cyberkrige, misinformationskrige, forsøg på at opildne mindretal. Det står i samtlige europæiske efterretningstjenesters årsrapporter. Hybridkrig er autokraternes nye våben. Estland har været lagt ned af et cyberangreb. Microsoft har lavet en rapport om 100 cyberangreb på Ukraine op til og i starten af invasionen. Østersøen kan blive en frontlinje i den her krigsførelse. Med udvidelsen af NATO bliver Østersøen mere anspændt. Vi vil se flere forsøg på cyberhacking og cyberangreb.«

Vi har været »alt for naive« over for Putin efter aggressionerne i Georgien i 2008 og Krim i 2014. Det er på tide, at vi indser alvoren, siger han:

»Vi skal allesammen skifte vores kodeord, være kritiske over for fake news og vogte os for internetspioner og forsøg på at opildne yderligtgående grupper og splitte os. FE og PET udsendte 7. oktober en vurdering, hvor de ikke afskriver risikoen for russisk påvirkning af folketingsvalget. Det sker i Europa, og jeg tror også, vi kommer til at se forsøg på at destabilisere os og påvirke opinionen. Det er en sårbarhed, som vi skal være opmærksomme på allesammen. Det er en opdragelse, som vi skal give vores børn. For Putin truer os, også med hybride værktøjer.«

Styrk skallen

Digitaliseringen gør os sårbare, siger han. Burde vi så rulle noget af det tilbage? En hacker kan slukke for pacemakere og respiratorer, true vores liv, stjæle vores hemmeligheder. Halvdelen af alle amerikanske hospitaler oplevede sidste år hackerangreb.

»Nej, det vil jeg ikke sige,« siger han.

Hvorfor egentlig ikke? Bødskov frakobler sikkert selv teknologien, når han vil tale om noget meget hemmeligt; det gør de i tjenesterne, de lægger mobiltelefonerne i en metalboks.

»Det er fair nok, at du spørger. Men det er ikke frimærkernes genindførelse, jeg taler for. Vi skal stadig digitalisere. Men styrke skallen rundt om og beskytte os på andre måder.«

– Beskyttelsen af jeres hemmeligheder er vigtigere end strømmen til respiratorerne?

»Det er ikke, fordi vi ikke har gjort noget for at beskytte de andre ting. Jeg har lige forladt Skat. Der er ikke, fordi der ikke bliver gjort noget der for at beskytte os mod angreb.«

– Skat er blevet røvet for milliarder, også under jer.

»Det var ikke på grund af cyberangreb.«

– Kan I beskytte os?

»Virkeligheden er, at ligesom magt var ret i Den Kolde Krig, er der en trussel nu.«

– Er du blevet mere tryg eller bange af at se alt det, du har set, og som du ikke kan tale om?

»Jeg er blevet bekræftet i, at truslerne er alvorlige.«

Rusland har forsøgt at påvirke valg i USA og Frankrig. PET og FE har før sagt, at det også kan ske i Danmark, men senest har de sagt, at det ikke er en konkret trussel. Lars Findsen, tidligere chef begge steder, skriver i sin nye bog, at vi ikke er umagen værd for dem.

»Set med russiske øjne er vi en lost case. I den offentlige debat har vi mindre splittelse end andre.«

– Vi ved ikke, om det var Putin, der angreb gasledningen. Hvad ville vi gøre, hvis vi vidste det?

Det kan han ikke sige: »Det er en afgørelse fra sag til sag.«

– Ville det være en krigshandling? Ville det aktivere NATOs Artikel 5, musketereden?

»Nu skete det jo lige akkurat i internationalt farvand. Men NATO har besluttet, at også angreb på kritisk infrastruktur og meget omfattende cyberangreb kan aktivere Artikel 5.«

– Så det ville det?

»Det kan jeg ikke sige.«

– Er det med vilje, I er så vævende med, hvad der vil aktivere Artikel 5?

»Artikel 5 er NATOs rygrad. Det er en hammer, som ligger på bordet. Så i en situation, der kan udvikle sig, er det meget godt at lade være med at blotlægge for mange nuancer.«

– Men I ved det godt?

»Der er ingen tvivl om, NATO diskuterer, hvordan man skal forholde sig til den slags. Hammeren ligger på bordet. Det er forkert at tro, NATO ikke har mulighed for at bruge den.«

– Her har I vel ikke brugt den?

»Det kan jeg ikke udtale mig om.«

– Er vi principielt for fine til selv at lave sådan nogle angreb, som man ikke vedkender sig?

»Det vil jeg ikke udtale mig om.«

– Det var ikke NATO, der sprængte den der bro til Krim?

»Det ved jeg ikke.«

I al beskedenhed

Socialdemokraterne indledte valgkampen med at sige, at de kan styre os sikkert gennem uroen og inflationen. »En sikker hånd på rattet«, står der på deres valgplakater, og »trygt gennem usikre tider«. »En sikker hånd på rattet,« gentager Bødskov: »Det mener jeg i al beskedenhed, at vi har vist, at vi er.«

Hans argument er, at mens andre længe har talt om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, var det hans parti, der fik det igennem – ifølge et bredt forlig fra i år »inden udgangen af 2033«. Mens mange har drømt om at afskaffe forsvarsforbeholdet, var det Socialdemokratiet, der fik det til at forsvinde. Danmarks støtte til Ukraines frihedskamp er endnu et eksempel på det samme, tilføjer han.

Men hvad med det helt basale? Krudt til geværerne og den slags. Har de styr på det? Ikke ifølge NATO, tyder det på. Vi kan ikke forsvare os selv og svigter vores allierede, konstaterede NATO i en ny vurdering af os i 2020. Det gik for langsomt med at levere det, vi har lovet, lød det: en tung brigade, infanterikampkøretøjer, to overvågningsfly, en bedre signalefterretning, nogle torpedobevæbnede Seahawk-helikoptere. Og i deres helt nye rapport kalder NATO ifølge Olfi og Berlingske nu igen det danske forsvar for »fejljusteret«.

– Det lyder jo slet ikke, som om I har haft en sikker hånd på rattet?

»Der er ingen tvivl om, at der er mange udfordringer for vores forsvar. Jeg har taget kritikken af forsvarets fundament alvorligt og lavet et kasseeftersyn. I det kunne vi se, at prisen for, at vi har haft et stort antal styrker i Irak og Afghanistan, er en nedslidning af vores forsvar, som har været større end forventet. Der mangler investeringer i infrastrukturen.«

Det har soldaterne jo sagt i et årti. NATO siger det igen og igen. Forsvarsministeren har været socialdemokrat i syv af de seneste 11 år. En sikker hånd på rattet?

»Jeg er ikke enig med dem, der taler forsvaret ned under gulvbrædderne. De leverer fremragende indsatser i Baltikum.«

– Jeg har talt med flere, der skal derned, som siger, at de mangler patroner og varmt nok tøj. Én siger, at 95 procent af hans hold selv har været ude at købe varmt tøj.

»Det tal kender jeg ikke. Men det er nøjagtig derfor, jeg lavede kasseeftersynet. Så det, vi investerer i, har et rigtigt fundament. Og det viste, at meget af kritikken har været rigtig.«

– Men har I så været en sikker hånd på rattet?

»Jeg har for længe siden gjort op, at jeg ikke vil kritisere mine forgængere.«

Det gør Lars Findsen i sin nye bog; »dum som en dør« står der i den om forgængeren Trine Bramsen. Heller ikke sine socialdemokratiske forgængere på posten vil Bødskov kritisere, siger han.

Men har hånden på rattet været sikker?

»Ambitionerne har været meget høje og økonomien ikke i stand til at indfri det.«

– Altså har den været usikker?

»Vi har været presset af meget høje ambitioner.«

– Du vil ikke sige, den har været usikker?

»Det må du selv tolke.«

– Viser forløbet omkring Lars Findsen også en usikker hånd på rattet?

»Jeg har ikke haft tid til at læse hans bog.« Heller ikke NATOs nye hårde kritik af forsvaret har Bødskov læst, har han udtalt til Olfi. Umiddelbart to ret oplagte ting at få læst.

– Hvad var den sidste bog, du læste?

»Den sidste bog …« Bødskov ler nervøst, gnider sig på halsen, ser rundt på loftet … Det er længe siden, han har haft tid til at læse en bog sådan fra ende til anden … »Born to Run, Springsteens selvbiografi,« svarer han kort. Den er fra 2016. Socialdemokrater elsker bare Bruce Springsteen, sangeren og arbejdersønnen. Lars Findsen, not so much.

Og hvis Findsen vitterlig har lækket statshemmeligheder, forstår man dem jo godt. Men viser håndteringen ikke uanset hvad, som eksperter og tidligere spionchefer har vurderet, at regeringen har fjumret, ligesom med minkene, og skadet tilliden til vores tjenester unødigt?

Den »konkrete sag« har han ingen kommentarer til.