Kommentar. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at det var to lande i krig, der her til formiddag i New York skal mødes for at indgå en skrøbelig våbenhvile. Men i sidste ende handler aftalen mere om Grønland og Danmark end om Donald Trump.
Verden af i morgen
MANDAG aften forlød det fra Statsministeriet, at aftalen mellem Grønland, Danmark og USA »forventes at blive underskrevet« tirsdag klokken 16.30. Tidligere på dagen blev den endnu ukendte tekst kaldt for et »udkast«. Og da Mette Frederiksen også mandag blev udspurgt om situationen, svarede hun, at der længe er arbejdet på at lave en »juridisk bindende aftale«: »Jeg lægger selvfølgelig til grund, at når vi laver en aftale, så er det også den, der kommer til at gælde.«
Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at det var to lande i krig, der her til formiddag New York-tid skal mødes under et kortvarigt ophold i kampene for at indgå en skrøbelig våbenhvile. Den omtalte »aftale« omtales med stor forsigtighed, og den danske delegation rejste afsted, mens mødetidspunktet stadig var uklart. Ligeså var udsigten til et fælles pressemøde.



