Kort før midnat dansk tid annoncerede Donald Trump, at der var landet en ny aftale om Grønland. Ifølge præsidenten på Truth Social vil USA få »permanent kontrol over sikkerhed og alle andre behov« i Grønland.

Vanen tro præsenterer Trump aftalen som en stor triumf, og op til et midtvejsvalg, hvor de gode nyheder ikke hænger på træerne, kan man næppe fortænke ham i, at den får på alle basunerne. Men reelt ser det ikke ud til, at han har fået noget af væsentlighed, han ikke havde i forvejen.