DE ledende politikere i Venstre og Konservative har det med en midterregering som Harry Potter med en dementor: Får du et kys af dette uhyggelige gespenst, »har du ikke længere en fornemmelse af dig selv. Du eksisterer bare. Som en tom skal. Og din sjæl er for evigt forsvundet«. Måske vil ængstelige borgerlige politikere minde os om, at Weekendavisen for fire år siden var så fremsynet at advare mod sådan et monster. Dengang var der endda et rødt flertal. Men, skrev vi, en bred regering hen over midten ville undergrave noget unikt for dansk politik: at etablerede partier danner regering med støtte fra fløjene i et dynamisk samarbejde. Dermed er yderfløjenes mærkesager blevet opsuget og forvandlet til politik, der kan rummes af både Finansministeriet og internationale konventioner. Sådan er udlændinge- eller klimapolitiske protester forvandlet til fornuftige reformer. Yderfløjene tages alvorligt og ansvarliggøres. Ignoreres de, bliver de bare mere radikaliserede.

MÅ man i dag tage bestik af virkeligheden og ændre holdning? Det var sandt nok meget svært at mærke SVM-regeringens ideologiske retning, og den viste sig noget mindre modig end proklameret fra start. Arbejdsfællesskabet var også hårdt for de involverede. Men nu har vælgerne alligevel tegnet et folketing uden flertal til nogen af blokkene, hverken rød eller blå. Så enten dannes en rød mindretalsregering med Lars Løkke. Eller også må det være en flertalsregering på midten med V og K som deltagere. Det er mulighederne, selvom der fremmanes alternativer, hvis dannelse ville kræve både tryllestav og hidtil ukendte besværgelser.