Migrationswende. Efter nogle måneder med islamistisk terror og højreradikale valgsejre gør tyskerne nu op med Merkels Willkommenskultur og årtiers idealistiske flygtningepolitik. Forbilledet er naboen mod nord.
Velkommen i klubben
Tyskland er hastigt ved at opgive tidligere tiders liberale flygtningepolitik. Merkel-tidens idealisme ist vorbei. Eller som den tyske talemåde lyder, når noget er slut: »Der Fisch ist gegessen.«
Alt for mange tyskere føler simpelthen, at de har skullet fordøje for meget mislykket integration i de seneste år, herunder mere bandekriminalitet, flere knivdrab, muslimsk antisemitisme i gaderne og stigende terror fra islamistiske flygtninge. Det har blandt andet betydet, at tyskerne mange steder igen er begyndt at stemme på de politiske yderfløje.
Del: