Uværdigt

DET ER VED at gå op for folk, at tildeling af dansk statsborgerskab er et politisk spørgsmål. Det har man egentlig altid vidst, for det står i Grundloven, men i mange år har man fra politisk side forsøgt at undvige denne erkendelse ved at jurificere processen. Det er kommet til at handle om, hvor god man er til dansk, om man kan svare korrekt på tilstrækkeligt mange spørgsmål i en danskhedstest, er ustraffet og andre objektive kriterier, der har camoufleret det, der grundlæggende er et politisk vurderingsspørgsmål.

For der er ingen objektive, juridiske kriterier for, hvornår man fortjener et dansk statsborgerskab. Det er i sidste ende en beslutning, som de folkevalgte skal tage fra gang til gang. Nærmere bestemt to gange om året, hvor et lovforslag med en liste over dem, som indfødsretsudvalget har indstillet til at give statsborgerskab, bliver behandlet i Folketinget. Dette er blevet tiltagende klart for danskerne og har medført, at folk er begyndt at kigge navnene på disse lister igennem og undersøge, hvem de egentlig er.

Det viser sig, at man tilsyneladende sagtens kan tale dansk, være ustraffet og svare rigtigt på spørgsmål om Olsen Banden i en danskhedstest, selvom man abonnerer på værdier og holdninger, som de færreste opfatter som særlig danske.

For to uger siden kunne debattøren Eva Gregersen eksempelvis afsløre, at en pakistaner ved navn Hafiz Muhammad Idrees stod til at få statsborgerskab. Han er en ledende kraft i den islamistiske bevægelse Minhaj-ul-Quran, der tidligere har været i vælten herhjemme for at gå ind for dødsstraf for blasfemi. Hafiz Muhammad Idrees har for nylig promoveret bøger, hvor man blandt andet kan læse, at hor i det islamiske idealsamfund skal straffes med offentlig piskning, hvis man er ugift, og stening til døde, hvis man er gift. Tyve skal have hånden hugget af.

I DENNE UGE kunne regeringen meddele, at de nu agter at fjerne ham fra det lovforslag, der skulle have givet ham dansk statsborgerskab. Det er ikke svært at forestille sig, hvad der kommer til at ske om seks måneder, når der igen skal stemmes om indfødsret. Tilfældige mennesker kommer til at gennemgå navnene med en tættekam og trimme deres sociale medier på jagt efter ekstreme holdninger. 

Og mon ikke der gemmer sig en Hamas-tilhænger, en shariabegejstret islamist eller måske en tosse eller to, der hader jøder? Det forekommer sandsynligt. Og hvad vil der så ske? Jo, politikerne skal så igen trække lovforslaget tilbage, finde rettelakken frem og fjerne dem fra listen – medmindre de vil stå på mål for, at den slags typer skal bydes hjerteligt velkommen i vores nationale fællesskab. Og det er der næppe mange, der vil.

Det er en uværdig proces. Både for de folk, hvis værdier og holdninger i de flestes øjne udelukker dem fra at komme i betragtning til et dansk statsborgerskab, og for alle de politikere, der overlader denne sagsbehandling til tilfældige danskere med en internetadgang. 

Hvis de folkevalgte ikke vil fremstå som lallende amatører, bør de hurtigst muligt etablere en proces, der kan sortere disse folk fra i tide.