Energikrise. I 1973 risikerede Danmark olieboykot grundet statsministerens kritik af en uvarslet angrebskrig.
Uden anker
EN FREDAG I STARTEN af november 1973 stillede en 23-årig journalistelev fra Middelfart Venstreblad op i offentligheden og afviste indigneret, at han skulle have fejlciteret Anker Jørgensen fra et møde i Middelfart. Lars Bech Nielsen viste sine håndskrevne noter frem i Politiken, de havde dannet grundlaget for Ritzaus Bureaus artikel fra mødet, provinsavisens udsendte var den eneste fremmødte journalist den aften.
På kort tid var Bech Nielsens referat gået verden rundt, og artiklen havde gjort oliestaterne i Mellemøsten meget vrede, fordi statsministeren havde sagt, at han holdt mest med Israel i forbindelse med den krig, der netop havde været mellem Israel, Egypten og Syrien. »Jeg har ikke misopfattet statsministerens udtalelse. Selvfølgelig er udtalelsen gengivet korrekt. Jeg har da ingen interesse i at gengive statsministerens udtalelser ukorrekt,« sagde journalisteleven.
Del: