Trumps komiske Ali'er

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Man skal ikke have ondt af dem, der arbejder for Donald Trump. De har selv valgt det. Men så alligevel …

Det virker som en fuldstændig urimelig opgave at skulle forsvare Trump, hans omskiftelige politik, de skøre indfald og groteske udtalelser dag efter dag efter dag.

Det ene øjeblik skal hans håndlangere argumentere med liv og sjæl for én ting, så det helt modsatte, tilbage til det første igen, så noget helt tredje eller fjerde, gerne logisk selvmodsigende, men hele tiden med en bedrevidende arrogance, som fungerer så godt på de kværulerende tv-kanaler, hvor Trump tilsyneladende har fundet alle sine folk.

Den eneste konstant er: Trump har altid ret. Han vinder altid. Og hvis det ikke ser sådan ud, så er det virkeligheden, den er gal med.

Lidt som »Komiske Ali«, der under USAs invasion af Irak stædigt fastholdt, at Saddam Husseins styrker holdt stand. I dagens nyhedsbrev vil jeg derfor se nærmere på nogle af de centrale skikkelser i Trumps toldkrig, som står på tv igen og igen og forsøger at få præsidentens udskejelser til at lyde som genial 4D-skak.

Vi kan jo lige så godt lære dem at kende, før de måske ender på MAGA-kirkegården sammen med Mike Pence, John Bolton, Anthony Scaramucci og alle de andre, der kyssede ringen og senere fortrød.

1. Høflige Scott Bessent

I går aftes fik Trumps finansminister Scott Bessent eksempelvis den tvivlsomme ære at stille sig op foran pressen som den første for at forklare genialiteten i, at Trump nu har udskudt dele af sin toldkrig mod alle andre end Kina i 90 dage.

Med fedtede briller, nervøse småhost og spagfærdig mumlen lignede den tidligere hedge fund-manager mest af alt et gidsel med stockholmsyndrom, da han forsikrede verden om, at det skam hele tiden var strategien at ende lige her, hvor vi står nu.

»Ingen skaber leverage for sig selv som præsident Trump,« sagde Bessent som et høfligt ekko af præsidenten, der dagen forinden havde slået fast, at alle lande nu »kysser min røv«.

Undervejs i seancen spurgte en journalist, om Bessent mon kunne forklare lidt mere om beslutningsprocessen og logikken bag det, der umiskendeligt ser ud som en kovending?

»Øhm, nej,« fremstammede Bessent, mens han rystede på hovedet og gentog, hvor fantastisk en forhandler Trump er, og at markedspanikken skam slet ikke har påvirket dem.

Det er også svært, når han i dagevis har insisteret på, at der »ingen grund« var til at frygte en recession på grund af toldkrigen, mens alle med øjne i hovedet kunne se det modsatte.

Lidt senere i går kunne Trump så selv udråbe den første store sejr: »Ja, det er oppe med næsten syv procentpoint,« sagde han stolt, da en republikansk senator fortalte ham, at »markedet ser din genialitet«.

»Ingen har nogensinde hørt om noget lignende,« fortsatte Trump. »Det bliver en rekord.«

Som sagt: Trump vinder altid. Også selvom han skal tabe stort først. Og ydmyge folk som Bessent undervejs.

Ifølge bettingsiden Polymarket er der nu 35 procents chance for, at Bessent smutter fra sin plads i år.

2. Angrebsivrige Karoline Leavitt

Med sig foran Det Hvide Hus havde Bessent også Trumps 27-årige pressesekretær Karoline Leavitt, som har viet sit liv til MAGA-sagen, siden hun som studerende forsvarede ham i det lokale studieblad. Leavitt er den yngste pressesekretær i Det Hvide Hus nogensinde, og hun er lidt af et naturtalent udi genren at zigzagge derudad hånd i hånd med Trump uden at fortrække en mine.

Hun ligner intet gidsel, men en, der virkelig mener, at Trump aldrig tager fejl.

Tirsdag eftermiddag stod hun ved sit podie i Det Hvide Hus og insisterede på, at Trump absolut ikke ville udskyde gengældelsestolden. 

»Epoken, hvor USA overgiver sig økonomisk, er ovre,« sagde hun. »USA har ikke lige så meget brug for andre lande, som de har brug for os.«

Nu stod hun så her foran Det Hvide Hus cirka 24 timer senere og insisterede på det modsatte. Som en angrebsivrig terrier ved siden af den høflige Bessent.

»Mange af jer i medierne har tydeligvis ikke forstået The Art of the Deal,« sagde hun med henvisning til Trumps helgenkårede bog fra 1987.

»I har tydeligvis ikke forstået, hvad Trump har gang i.«

Ifølge Polymarket er der 17 procents chance for, at Leavitt er væk, inden året er omme.

3. Stakkels Jamieson Greer

Samtidig med alt dette sad Jamieson Greer, Trumps såkaldte handelsrepræsentant, til en høring i Kongressen og forsvarede rationalet bag toldkrigen, som han også har gjort det i medierne den seneste uges tid.

»Vidste du, at toldsatserne er blevet udskudt?« spurgte det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus Steven Horsford pludselig.

»Ja, det gjorde jeg,« svarede Greer med hæs stemme.

»Hvornår blev du gjort opmærksom på det?« ville Horsford vide.

»Altså, jeg forstår, at beslutningen blev truffet for få minutter siden,« svarede Greer, som om det er det mest normale i verden, at han intet ved om den politik, han forsvarer.

Så skændtes de to lidt videre om detaljerne i toldpausen, for vidste Greer overhovedet, hvad den gik ud på?

»WTF!« udbrød Horsford på et tidspunkt vantro. »Hvem bestemmer?«

»USAs præsident bestemmer,« sagde Greer.

»Det ser ud til, at din chef lige har trukket tæppet væk under dig,« konstaterede Horsford.

Da demokraten Tom Suozzi lidt senere fik ordet, kunne han ikke lade være med at føle lidt sympati for Greer, sagde han:

»Jeg har faktisk ondt af dig.«

Han har selvfølgelig selv valgt at sidde der og forsvare Trump. Men alligevel ...

Misundelsesværdigt er det ikke.

Apropos hårde arbejdsvilkår så går jeg snart på en lang forældreorlov. I den forbindelse søger jeg gode anekdoter fra læserne til en lille artikel om det kontorliv, jeg nu forlader for en stund: Hvad er det bedste og det værste, man kan opleve på kontoret? Skriv meget gerne til mig på narv@weekendavisen.dk.

Go' dag!

Venlig hilsen
Nikolaj Arve