Ilja Iljitjs Oblomov er en godsejer fra midten af det 19. århundrede uden for Skt. Petersborg. Han er en ærlig og reel mand, men lider af medfødt dovenskab. Han lever mindre i sit hjem end på sin sofa, og mindre på sin sofa end i sin rummelige slåbrok af persisk silke, og mindre i sin slåbrok end i sine »lange, bløde og brede« tøfler.

Hans krop er slap, hans hænder buttede, hans bevægelser præget af yndefuld ladhed. Oblomov lever for det meste i liggende stilling. At gå og stå er for ham kortvarige flyveture mellem landinger på en seng eller sofa. Han er selve definitionen på den viljesvage, overanstrengte mand plaget af tanken om alt det, han bør gøre.