Landbrugsregulering. Rigsrevisionens beretning om kontrollen med landbruget rejser spørgsmålet om, hvordan intelligent regulering ser ud.

Tillid er godt, kontrol er bedre

STATSREVISORERNE SENDTE MANDAG med bistand fra Rigsrevisionen en sand »vejsidebombe« ind i de politiske forhandlinger om udmøntningen af sommerens grønne trepartsaftale. Det er den radikale Zenia Stampes rammende ord. De ubønhørlige statsrevisorer »kritiserer skarpt Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning«. Dermed placerer de Fødevareministeriets (og Miljøministeriets) brøde i den alvorlige ende på den skala, som Statsrevisorerne bruger, når de uddeler næser til ministre og myndigheder.

De politikere, som med trepartsminister Jeppe Bruus forhandler den politiske udmøntning af sommerens grønne trepartsaftale, var hurtige til at melde deres opstandelse. De så et dobbelt svigt fra Landbrugsstyrelsen, den myndighed, der på den ene side administrerer reglerne om gødskning og de frivillige aftaler med landbruget og på den anden side de opportunistiske bønder, som snyder, når de kan komme afsted med det. 

Andre læser også