Hævet. Brødet har forladt slummen og er fulgt med København fremad og opad. Folkevandringen til Københavns nye kostbare gourmetbagerier siger alt om hovedstadens forvandling.

Surdejsruten

Den mest celebre bagerkø i København er kort denne formiddag. Kun otte står og fryser på Gammel Kongevej, alligevel er det et uvant syn. Koksgrå facade med hvide bogstaver: Hart Bageri. Så tilbageholdende, så sikker på, at folk nok skal finde frem. Kunne ligne en butik, der sælger smykker eller nogle helt særlige briller. Et ungt par bagved anbefaler hans City Loaf. Kun Bageriet Brød på Enghave Plads kan komme op på siden af det, siger de erfarent. De arbejder hjemme og går næsten dagligt herned for et pick-me-up i coronatiden. De taler engelsk, og sammen med det seje, mørke City Loaf siger det alt om, hvor voldsomt hovedstaden har forandret sig.

I 1980erne, hvor byens brød ramte bunden, var der ingen, der talte engelsk. Man vendte sig om efter en enkelt italiensktalende på gaden. Hvor spændende! Dengang alt bagerbrød var fnuglet og smagte af luft og gær, var vi alene hjemme. Og fattige. Byen var ved at gå konkurs, den stod helt stille. Fornuftige mennesker forlod den stinkende, mørke hovedstad allerede i 1960erne og 70erne til fordel for det lyse, grønne og praktiske liv i forstæderne. Unge familier flygtede fra en by på vej ned. En by med nøjagtig de omvendte problemer af i dag.

sofu
(f. 1993) er Indienkorrespondent med base i New Delhi, hvorfra hun skriver om indisk litteratur, kultur, opbrud og udvikling. Særligt optaget af historier, der udfordrer Vestens verdensopfattelse og de sandheder, vi fortæller hinanden. Uddannet cand.mag. i Journalistik fra Syddansk Universitet og forfatter til debatbogen Unormale mennesker, (2022). Twitter/Instagram: @sonjafuru.
pesd
(f. 1960) er forfatter og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har skrevet i alle avisens sektioner siden 1990 og trives bedst uden faste stofområder. Skrev sin første bog København. Folk og kvarterer i 2002 og har siden skrevet en række bøger om uimodståelige steder og fænomener. Modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2005.

Andre læser også