Leder. Situationen på lærer- og pædagoguddannelserne er udtryk for en sand national krise, der burde få os alle til at gå i panik.

Studier og status

DET er altid interessant at diskutere, hvad der giver status i et samfund: Penge giver status. Men social kapital betyder mere. I Danmark kan vi hvert år aflæse situationen på statusbørsen, når årets studieoptag offentliggøres. Opmærksomheden i år retter sig mod de markant flere kvinder, der nu begynder på STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag, matematik). Det er glædeligt. Det er en gammel nyhed, at der er flertal af kvinder på de gamle statusfag, jura og medicin. Nu vil kvinder – selvfølgelig – også være klimaingeniører og computer scientists.

STORE lønningsposer venter nogle af dem, men intet tyder på, at det er pengene, der får kvinder til at skifte spor. Det er aldrig den vigtigste forklaring på den slags bevægelser. Der er stadig stor efterspørgsel på brødløse humanistiske fag med høj status, selvom man må forvente et usikkert liv med elendige arbejdsvilkår. For STEM-fagene handler det om benhårdt rekrutteringsarbejde fra uddannelserne, politisk opmærksomhed og en markant forandring i omgivelsernes syn på disse fag. Både politikere, faglige organisationer og medier omtaler de naturvidenskabelige fag som helt afgørende for samfundet. Det er vor tids hardcore omsorgsfag. Et kald. Det er elektroteknologerne, der skal redde kloden.

FALD i søgningen til de gamle omsorgsfag er den anden store historie. Særligt uddannelsen til folkeskolelærer og pædagog er i dyb eksistentiel krise. Kvinderne gider ikke disse fag, og mændene erstatter dem ikke. Der var brug for 4.000 nye lærere. Kun 2.600 starter på uddannelsen. De faglige organisationer vil pege på dårlig løn og trælse arbejdsvilkår som forklaring på elendigheden. Men heller ikke her er det afgørende. Forklaringen er et langvarigt statustab, der kan spores i hele samfundet. Man kan jo »altid blive lærer eller pædagog«. Alle har bidraget til det: politikere, forældre og de faglige organisationer. Unge mennesker søger mod fag, der giver mening. Mening giver status. Situationen på lærer- og pædagoguddannelserne er udtryk for en sand national krise, der burde få os alle til at gå i panik.

 

»Både politikere, faglige organisationer og medier omtaler de naturvidenskabelige fag som helt afgørende for samfundet. Det er vor tids hardcore omsorgsfag. Et kald. Det er elektroteknologerne, der skal redde kloden,« skriver Martin Krasnik i denne leder. Arkivfoto: Linda Kastrup, Scanpix Thomas Lekfeldt
kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også