Leder. Flygtningenævnets omstødelse af sagen om Aya Abu-Daher og Faeza Satouf er udtryk for en absurd dansk flygtningepolitik.
Personsager undergraver det danske asylsystem
AYA Abu-Daher og Faeza Satouf fik ikke meget omtale, da de midt i juli fik opholdstilladelse i Danmark. Måske var det sommervarmen, der distraherede, men den manglende opmærksomhed er slående. For alle husker vel Aya og Faeza? De to unge kvinder, der i foråret blev billedet på Danmarks beslutning om at udvise syriske flygtninge. De fik inddraget deres midlertidige opholdstilladelse, idet situationen i deres hjemby, Damaskus, er blevet mere stabil, mente Udlændingestyrelsen. Det samme skete for omkring 100 andre flygtninge fra samme område, men det var Aya og Faeza, der blev genstand for en vred kampagne fra regeringens støttepartier og på sociale medier. Aya skulle nemlig op til studentereksamen, og Faeza uddannede sig til sygeplejerske; to succeshistorier om integration. Nu har Flygtningenævnet omstødt afgørelsen, og det burde rejse en debat om flygtningepolitikkens tiltagende absurditet.
UDTRYKKER beslutningen om de to kvinder retfærdighed og sund fornuft, som mange mener? De Radikales ordfører glædes over, at Aya nu belønnes for sin integrationsindsats, hvilket var centralt for indvendingen mod den oprindelige afgørelse: Det er jo netop sådan nogle mennesker, vi har brug for i Danmark, lød det. De to kvinder har gjort alt det, man har bedt dem om, uddannet sig for at få et arbejde og ikke ligget samfundet til last.
Del: