Kommentar. Jes Dorph-Petersen har på tvivlsomt grundlag mistet job, ære og psykisk førlighed.
Straffet uden dom
DET ER LIDT af et chok at opleve Jes Dorph-Petersen under retssagen i Østre Landsret. Den engang så smilende Mr. News har svært ved at koncentrere sig og virker labil. Han er diagnosticeret med ptsd og angst og har efter en længere psykiatrisk udredning fået tilkendt seniorpension. Den gives til mennesker med varig nedsat arbejdsevne.
Konsekvenserne af advokatundersøgelsen i 2020, hvori Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for seksuelle krænkelser af to unge praktikanter for omkring 20 år siden, og som førte til hans fyring fra TV 2, står malet i hans ansigt. Selv nægter han at have begået seksuelle overgreb eller krænkelser, og det er derfor, han har trukket advokaten bag undersøgelsen, Yvonne Frederiksen, i landsretten med krav om knap to millioner kroner i erstatning for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste.
Del: