Leder. Lad os for en gangs skyld tage det politiske ansvar alvorligt. Mette Frederiksen kan ikke fortsætte som statsminister.
Statsministerens ansvar
ANSVARET for politiske beslutninger er politikernes. Det var kernen i det projekt, Mette Frederiksen vandt valget på for tre år siden. Hun ville have dét mandat fra vælgerne: Giv mig Statsministeriet, så jeg kan tage magten fra bureaukraterne! Opgøret med nødvendighedens politik blev et ideologisk fikspunkt. Nu skulle der træffes beslutninger uden den evindelige tøven og hændervriden. Hele det øverste bureaukratiske lag blev skiftet ud – og Barbara Bertelsen blev sat ind som statsministerens personlige indpisker. I et land, hvor embedsværkets uforanderlighed er en fysisk lov på linje med tyngdekraften, var Mette Frederiksens systemiske omvæltning det nærmeste, man kommer revolutionen.
FOR den politiske danmarkshistorie er torsdag den 30. juni 2022 derfor en væsentlig dag. Minkkommissionen udtrykker den hårdest mulige kritik af det, man med sindsro kan kalde Systemet Frederiksen. Kritikken rammer primært ledende embedsmænd, som i stor stil har ladet sig hverve eller passivt indrullere i regeringens projekt og derfor forsømt det afgørende ansvar, som de får en anseelig løn for at løfte. I efteråret 2020 undlod de at stoppe det lokomotiv, der brasede gennem samfundet, retssystemet og grundloven. Hvorfor? De evnede det ikke, de ville ikke, de turde ikke. Det skyldes ikke mindst deres øverste, departementschef Barbara Bertelsen. Hun har nok været den mest effektive bureaukrat, der nogensinde har eksisteret i kongeriget, men effekten af hendes gerning har været decideret destruktiv.
Del: