
Foto: Elvis Barukcic, Scanpix Elvis Barukcic/AFP/Ritzau Scanpi
Subsidiært. Antallet af flygtninge og migranter, der illegalt kæmper sig vej ind i EU, er det højeste i flere år – vel at mærke fraregnet ukrainerne. Medlemsstaternes forskellige krumspring ændrer ikke ved, at konventioner sikrer, at man ikke kan sendes tilbage, hvis man flygter fra krig og retsløshed.
Spillet på grænsen
VELIKA KLADUŠA – Solen er ved at gå ned over bjergkammene, der rejser sig oppe mod vest. Inde på den anden side af grænsen. Inde i Kroatien og i EU. Her på denne nordvestligste spids af Bosnien-Hercegovina ved byen Velika Kladuša er det for de tusindvis af migranter og flygtninge, der befinder sig i grænseområdet, essentielt at finde ly for natten.
Til deres fordel har 1990ernes borgerkrig i det tidligere Jugoslavien efterladt store mængder faldefærdige, tomme huse, der nu fungerer som midlertidige hjem, mens de hovedsageligt unge mænd venter på, at både vejrforhold og det fysiske overskud er ideelle nok til at forsøge at krydse grænsen ind til EU.
Del:


