En Tour-sejr af jysk silke

Hunden kom stæsende fra feltets venstreside. Det var på tredjesidste etape, 188 kilometer nordpå i fransk eftermiddagssol fra Pyrenæerne til Cahors. En lodden, forædt bamse af en golden retriever, som sikkert havde slumret under et havebord, da den blev vækket af den klikkende, summende bisonflok af spinkel mekanik, der nærmede sig reviret. Den måtte gøre noget. Akut og mandhaftigt galpende satte køteren i et tungt løb ud mod vejen, alt for svær i sulet til at ændre retning. Den var vel bare en meter fra fronten af feltet, da remmen om halsen strammedes. Og så fornedrelsen, da bamsen blev slynget et par centimeter i vejret og nedlagt i rabatten som et sværlemmet får.

Remmen holdt, og stolpen holdt. Men hundens spring mod vejen var endnu en påmindelse om, at Tour de France stadig foregår ude i den virkelige verden, hvor etaper og klassementer gennem historien er blevet afgjort af fulde sømænd og kreaturer på vejene. Kaotisk og beskidt.