At samle forpligter

Det anslås, at den gennemsnitlige person samler på mindst seks typer ting. Blandt dem, jeg selv er bevidst om, kan nævnes: bøger, piber, rosenkranse, uldjakker, hatte og alt, hvad der kan bruges som et bogmærke. Jeg har også et par flintøkser, som min oldefar fandt engang før Anden Verdenskrig, men det er ikke noget, jeg samler på, for jeg er ikke i færd med at anskaffe mig flere. Og heldigvis for det, oldsager har nemlig en besættende effekt på de mennesker, der bliver oldsagssamlere. Måske fordi en oldsag repræsenterer et bindeled til en fjernere fortid, til en historie, vi kun kender i fragmenter. De er det eneste, vi har tilbage fra størstedelen af menneskehedens historie, og derfor rummer de også håbet om, at hvis man blot anskuer dem fra den rigtige vinkel, så vil deres hemmelighed åbenbare sig for én.

Blandt de oldsager, som ikke ligger i jorden, er de fleste i offentligt eje. De er udstillet i montrer på museer, men langt de fleste ligger i flamingokasser på magasiner. Og så er der den lille, men væsentlige andel, som man kan finde i private hjem. Det kan være alt fra et par stenøkser, som dem, jeg har i mit arbejdsværelse, til hele privatmuseer med pragtgenstande, der ville være Nationalmuseet værdige. Weekendavisen har rejst landet rundt fra Sydsjælland til Vendsyssel, besøgt herregårde, rækkehuse og parcelhuse for at bese imponerende privatsamlinger og de mennesker, der har viet deres hjem, formuer og i nogle tilfælde deres liv til, at genstandene bliver behandlet med den værdighed, de fortjener.