Kenya. For at få bugt med den accelererende tredje bølge af coronavirus har Kenyas regering lukket storbyen Nairobi og fire andre amter ned, men forskere tvivler på, at nedlukninger overhovedet virker i Afrikas uformelle økonomier.
Spærretid i slummen
Der er to timer til spærretid, og stemningen er allerede hektisk i Nairobi-kvarteret Kayole, som de lokale blot kalder for »slummen«. Kvinder trækker deres små børn hjem gennem de mudrede gader. Buskonduktører råber sig hæse for at tiltrække flere passagerer og fylde bussen op før afgang.
Jeg spotter enkelte blå mundbind, selvom mange hænger nede om hagerne som en grime. På gadehjørner står unge mænd i slidte jeans og betragter panikken før lukketid.
Del: