Danskerne skal den 1. juni 2022 til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. I den forbindelse har selve ordlyden af spørgsmålet på stemmesedlen været til debat. Debatten er vigtig, for undersøgelser viser, at formuleringen kan få afgørende betydning. I det første udkast til stemmesedlen lød formuleringen: »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?« Formuleringen blev efter kritik ændret til »Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?«

I 2019 foretog YouGov en undersøgelse, hvoraf det kunne konkluderes, at ordlyden har betydning for danskernes stemme. 68 procent af danskerne ville stemme for »deltagelse« i forsvarssamarbejdet, mens det kun var 47 procent, som ville »afskaffe« forsvarsforbeholdet. Sidenhen har TV 2 i 2022 foretaget en lignende undersøgelse. Målingen viste, at 61 procent ville stemme for »dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar«, mens kun 50 procent ville stemme for »afskaffelse af forsvarsforbeholdet«. En ændring i formuleringen kan altså tippe flertallet, og undersøgelserne vidner om, at ord og begreber påvirker vores følelser og dermed kan bruges til at manipulere befolkningen. Formuleringen om deltagelse øger villigheden til at stemme for, mens afskaffelse reducerer opbakningen. Sandsynligvis fordi det at afskaffe noget vækker flere negative følelser end deltagelse, der omvendt giver positive associationer. Det er dog muligt at mindske andelen af borgere, der bliver manipuleret af selve ordlyden, ved at højne vidensniveauet. I et studieprojekt på Aalborg Universitet har vi gennem et eksperiment undersøgt, hvordan viden om EU og EUs forsvarssamarbejde har betydning for danskernes holdning til forsvarsforbeholdet. I eksperimentet stillede vi de samme spørgsmål til to grupper af danskere. Eksperimentgruppen blev forud for spørgsmålene tildelt en informationsvideo med en række oplysninger om forsvarsforbeholdets muligheder og begrænsninger. Kontrolgruppen så ikke videoen. Eksperimentet viste, at mere viden ikke nødvendigvis har betydning for, om danskerne vil stemme ja eller nej ved den kommende folkeafstemning, men at øget viden i højere grad gør danskerne i stand til at tage stilling: Hvor 25 procent i kontrolgruppen angav »ved ikke«, »stemmer ikke« eller »stemmer blankt«, var det kun 12 procent i eksperimentgruppen. Viden mindsker altså andelen af tvivlere og folk, der ikke vil stemme. Eksperimentet viste desuden, at øget viden mindsker ordlydens manipulationseffekt. Vi stillede begge spørgsmål (henholdsvis »vil du deltage i forsvarssamarbejdet« og »vil du afskaffe forsvarsforbeholdet«) til både eksperimentgruppen og kontrolgruppen. Resultatet var, at eksperimentgruppens svar var mere konsistente og ændrede sig mindre efter det nye spørgsmål end kontrolgruppens. Mere præcist blev andelen, hvis holdning ikke blev manipuleret af formuleringen, øget fra 58 procent til 75 procent. Objektiv viden og oplysninger kan altså mindske manipulationen af danskerne, når de står i stemmeboksen.