Det hele begyndte med følelsen af en kniv, som blev jaget ind i min ryg. En chokerende og skarp smerte allernederst i lænden, lige på kanten af halebenet. Ingen omkring mig opdagede noget. Musikken i salen pumpede videre, mens 20 svedende kroppe fortsatte med at bevæge sig med kraftfulde ryk op og ned i en serie rumænske dødløft. Bagest i salen, stivnet i en skæv positur og halvvejs på knæ, fulgte jeg med øjnene min tabte vægtstang, mens den dovent trillede ud til siden.

Nogle gange er det en lille ting, der forandrer alt. En diskusprolaps ved femte lændehvirvel for eksempel. Ikke i sig selv noget epokegørende, bare en hændelse, som hvert eneste år hjemsøger flere tusinde danskere. Men det er, som om den punkterede bruskskive ikke kun har provokeret følsomme nerverødder og forvandlet mit venstre ben til et kraftesløst og smertefuldt vedhæng. Den har pludseligt og brutalt forrykket mit perspektiv på livet.