Som vinden blæser

Søndag den 2. juli fik det megen omtale, at forbrugerne i elsystemet vest for Storebælt ikke blot kunne få gratis strøm i nogle timer, men ligefrem kunne få betalt omkring tre kroner pr. kilowatt-time for at bruge strøm. Der var så at sige for meget strøm i elnettet. Angiveligt var der virksomheder, der ligefrem satte stærkt strømslugende maskiner i gang, selvom maskinerne blot stod og kørte uden at producere noget.

Derimod har det ikke vakt opmærksomhed blandt politikere eller i offentligheden, at statsselskabet Energinet, der har ansvaret for, at der er strøm i kablerne, i nogle timer i maj måtte betale ikke mindre end 35 kroner pr. kilowatt-time til elproducenterne for at producere strøm nok. Til sammenligning betaler forbrugerne normalt mellem to og to en halv krone pr. kilowatt-time. Omvendt måtte Energinet i nogle timer i april betale 26 kroner pr. kilowatt-time for at få elproducenter til at stoppe med at producere strøm.

Det er penge, som i sidste ende betales af elforbrugerne over nettariffen. Derfor fremgår det ikke separat af den enkeltes elregning.

De ekstreme reguleringspriser skyldes, at det danske elsystem i de omtalte dage var tæt på at bryde sammen. Den 10. april, fordi der ligesom 2. juli var for megen strøm i nettet på grund af uventet meget blæst. Den 10. maj, hvor der var for lidt strøm, fordi vinden totalt uventet løjede af. I begge tilfælde var årsagen altså den ustyrlige elproduktion fra vind.

Forbrugerne havde stabil strøm i stikontakterne og opdagede ikke, at der bag scenen foregik ekstreme udsving. Men statsselskabet Energinet beskriver situationen på sin hjemmeside og kalder det to ekstremdøgn med »vanvittige prisstigninger«, som bragte elsystemet »tæt på kanten«:

»Begge dage nærmede vi os elsystemets grænse, hvor næste skridt for Energinet ville have været at tvangsnedlukke vindmøller og solceller eller slukke for strømmen hos en del af de danske elforbrugere,« lyder det på hjemmesiden.

Her udtaler Thomas Dalgas Fechtenburg, der er afdelingsleder for Systemydelser i Energinet, sig også om sagen:

»De to dage viser, at elsystemet lige i de her år er under enorme forandringer. Vi er meget hastigt på vej mod, at vindmøller og solceller laver langt det meste af vores strøm, og det flytter rundt på nogle af de grundpiller, som i årtier har sikret vores daglige forsyning. Hvis ikke alle i elmarkedet følger med på den rejse og reagerer på den nye og meget mere svingende virkelighed, vil der opstå ekstreme priser og uhåndterbare ubalancer – potentielt så store, at vi i Energinet må tage ekstreme håndtag i brug.«

For få dage siden lød det ellers stolt fra interesseorganisationen Green Power Danmark, der arbejder for mere sol og vind i elsystemet, at i gennemsnit 67 procent af elproduktionen i Danmark i første halvår af 2023 kom fra vind og sol mod 60 procent i første halvår af 2022. Og for et år siden vedtog et bredt politisk flertal, at produktionen af strøm fra vind og sol skal firdobles inden 2030. Men det er altså ikke problemfrit.

Enorme forandringer

Før det landsdækkende Energinet blev etableret og overtaget af staten, var elektroingeniør Paul-Frederik Bach i en årrække souschef for det overordnede elnet vest for Storebælt, transmissionsnettet Eltra. Han er nu uafhængig analytiker af udviklingen i elsektoren.

I en analyse af de to ekstremdøgn, som Paul-Frederik Bach har lagt på sin hjemmeside, pfbach.dk, skriver han, at normalt, når der opstår ubalancer, kigger Energinet straks mod nabolandene: Er der mulighed for at hente reserver og op- eller nedregulere her, så ubalancerne bliver udjævnet over grænserne?

Men situationen i nabolandene var lige netop 10. april meget lig situationen i Vestdanmark, og der var ikke meget hjælp at hente. Tværtimod var en voldsom overproduktion i Tyskland med til at skabe problemet.

Paul-Frederik Bach mener, at hovedproblemet ikke var en fejlagtig dansk vindprognose, men snarere, at Tyskland ikke klarede at håndtere sit eget enorme produktionsoverskud af strøm fra vind og sol. Det var påskemandag. På det tidspunkt var elforbruget i Tyskland mellem 45.000-50.000 MW, mens elproduktionen var nærmere 70.000 MW, hvoraf halvdelen var solstrøm. Bach mener, at el-eksport i transit gennem det danske elnet kan have begrænset Energinets muligheder for at håndtere situationen.

Paul-Frederik Bach siger til Weekendavisen, at Energinets kraftige advarsel er bemærkelsesværdig. Statsselskabet har hidtil – som man må forvente af det – loyalt arbejdet for at etablere et system, som inddrager stadig mere vind- og solstrøm i elsystemet, sådan som politikerne ønsker. Men nu siger Energinet altså, at det kan blive nødvendigt helt at slukke for strømmen for at undgå nedbrud af elsystemet.

»Som jeg læser deres advarsel, ligger der bagved også en bebrejdelse mod politikerne for at have ladet ambitionerne i omstillingen af elsystemet løbe af med sig uden at sikre, at det nye elsystem altid kan fungere i det daglige,« siger Paul-Frederik Bach.

»Kommer der et stort og timelangt blackout, og det bliver krævet, at der skal rulle hoveder, vil Energinet efter dette ikke kunne bebrejdes, at politikerne ikke er blevet advaret om, at det kunne ske.«

Elmarkedet

Grundlæggende er udfordringen dog, at elmarkedet for snart 20 år siden blev liberaliseret. Det var nødvendigt for at give plads til strøm fra vindmøllerne og andre nye producenter som fjernvarmeværker, der blev ombygget til også at producere strøm.

Liberaliseringen fjernede de traditionelle store kraftværkers de facto monopol på at lave strøm. Før den tid blev der i Danmark produceret den strøm, der var brug for, fra det system af kraftværker og distributionsnet, som bønder, håndværkere og kommuner rundtom i landet havde taget initiativ til for cirka 100 år siden. De blev drevet efter hvile i sig selv-princippet, hvor prisen på strøm var baseret på omkostningerne ved at producere og distribuere strømmen. Der kunne ikke tjenes penge på at producere strøm.

Efter liberaliseringen og med produktion af stadig mere vejrafhængig strøm, der har prioritet i nettet, samtidig med at den samlede elproduktion skal matche forbruget, er strøm noget, der handles på elmarkedet med deraf svingende priser.

Der er derfor opstået en funktion, som ikke fandtes før liberaliseringen, nemlig mellemhandlere, der driver engroshandel med elektricitet på den nordiske elbørs Nordpool. Sidste år tjente de danske elhandelsselskaber ikke mindre end 53 milliarder kroner, hvilket har fået Fagbevægelsens Hovedorganisation til at opfordre til, at de ligesom andre energiselskaber med store overskud bliver pålagt en ekstra skat til inflationshjælp.

Mange medarbejdere fik efter forlydende et par millioner kroner i løn sidste år. Enkelte medarbejdere optjente endda en – omstridt – bonus på cirka 300 millioner kroner for deres indsats. Pengene kommer i sidste ende fra elforbrugerne, der er blevet tabere ved liberaliseringen.

De oprindelige kraftværker, der sikrede stabil energi, men som siden oliekriserne omkring 1980 var blevet fyret med kul, er nu – bortset fra enkelte, der nu fyrer med træ – stort set erstattet af vejrafhængige vindmøller og solceller samt import af strøm fra især Tyskland og Norge. Danmark er ikke længere selvforsynende med strøm. Det gør risikoen for et blackout større.

Det er det bagtæppe, som Energinets skarpe advarsel skal læses på.