Karakterræs. »Ja, jeg snyder, men det gør alle de andre også.« I gymnasiet får brugen af ChatGPT tilliden mellem lærer og elev til at smuldre.
Snyderens tidsalder

Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
Der er øl i køleskabet, skyfri himmel, og 3. g'erne på Frederiksberg Gymnasium maler bannere til studentervognen. De første skriftlige eksamener er overstået. »Jonas« vurderer, at det er gået helt okay.
Mens klassekammeraterne maler videre, smider han sig i en rød sækkestol i printerrummet. Jonas vil gerne fortælle, hvor meget han snyder, hvordan han snyder, og hvorfor han snyder. Forudsætningen er, at han er anonym. Han har et tårnhøjt snit og øjnene rettet mod et eftertragtet universitetsstudie.
Del:


