Arktisk Danmark. I flere end 330 år var verdens største ø – af Erik den Røde kaldet Grønland og af grønlænderne kaldet Kalaallit Nunaat – en dansk koloni. Siden 1953 har danskere og grønlændere bakset med den afkolonisering, som medførte hjemmestyre i 1979, selvstyre i 2009, men altså endnu ikke suverænitet.

Smeltet spæk, skind og hvalbarder

Enevoldskongen Christian 4. havde ikke kun ambitioner i Ostindien. Han ønskede også at genfinde og genoptage Danmark-Norges overhøjhed over Grønland. Enevælden var reelt et diktatur. Dog havde oplysningsmanden Ludvig Holberg – der var både landsmand og jævnaldrende med Hans Egede – visse meninger om grønlændernes folkeret. I denne sidste artikel i serien om Danmarks kolonier kigger vi mod nord.

Hvordan gik det overhovedet til, at et lille fladt landbrugsland i Sydskandinavien skulle underlægge sig det vældige rige så højt mod nord? Forklaringen er Norge. Vi skal tilbage til vikingernes landnamstid og det stof, sagaerne er gjort af. Erik den Rødes far var var utilpasset i sin samtid; han blev dømt fredløs hjemme på Vestlandet i Norge og flygtede til Island med sin søn Erik, som var født i 950.

katk
Katja Kvaale (f. 1964) er antropolog besmykket med Københavns Universitets Guldmedalje. Katja har i peruansk Amazonas, Stillehavet, Filippinernes bjerge og ved såkaldt ’oprindelige folks’ fælles FN-repræsentation i Gèneve og New York forsket i kulturel kontinuitet som det erfares og praktiseres i folks levede liv og som det repræsenteres politisk af eliten; siden har hun sammenlignet med nye og ’oprindelige’ danskere. Det er også kulturel (dis)kontinuitet – forestillet, reel, (im)materiel/museal, indført, opført og fremført, lokal, national, etnisk og politisk – Katja har skrevet om i Weekendavisen siden 2015, især på etnografiske og kulturhistoriske museer.

Andre læser også