Ambitiøst. Europæiske museer vil holde fast i deres etnologiske samlinger med næb og kløer. Den franske kunsthistoriker Bénédicte Savoy har forsøgt at sætte skub i tilbageleveringen af afrikansk kulturarv.

Omdiskuteret tyvegods

Alt imens den antiracistiske bevægelse Black Lives Matter bredte sig over kloden, og statuer af afdøde vestlige kolonialister faldt på stribe, åbnede Tyskland forleden landets største kulturprojekt i nyere tid: Humboldt Forum – en genopførelse af det preussiske Berliner Schloss, nu i form af et moderne kunstmuseum. Slottet, som blev bombet under Anden Verdenskrig og nu atter knejser stolt på Berlins museumsø, blev i 1443 opført som symbol på det tyske kejserriges storhed. I dag huser det en af Europas mest omfattende samlinger af afrikansk kunst og brugsgenstande – det meste af det tyvstjålet af europæiske kolonister fra 1880erne og frem til Første Verdenskrig.

»En monumental hyldest til kolonialisme og Tysklands imperialistiske fortid,« har den britiske forfatter og aktivist Priya Basel kaldt museet. Og Humboldt Forum har da også måttet stå imod andet end bare coronamodvind. I 2017 forlod den franske kunsthistoriker Bénédicte Savoy museets rådgivningskomité under stor mediebevågenhed. Mændene bag det genopstandne slot, som tæller den tidligere britiske museumsdirektør Neil MacGregor, formanden for Stiftelsen for Preussisk Kulturbesiddelse, Hermann Parzinger, og den tyske kunsthistoriker Horst Bredekamp, viste for lidt interesse for museumssamlingernes oprindelse, mente hun: De kerede sig ikke om, under hvilke omstændigheder den afrikanske kunst i sin tid kom til Europa.

Andre læser også