Fra Dansk Guinea til Dansk Vestindien. I et kvart årtusind havde Danmark koloniale besiddelser og trekantshandel i Vestafrika og Caribien. Et sekscifret antal afrikanere blev tvunget om bord på danske skibe og over Atlanten til korte liv i tugt og trældom. Det er vores mørkeste hjerte.
Stødtænder, slaver og sukker
Det Danmark, som i 1600-tallet påbegyndte sine aktiviteter i Afrika og Caribien, var underlagt enevældens diktatur. Danske bønder henslæbte deres liv som en slags deltidsslaver under godsernes hoveri. Menneskerettigheder og den beslægtede idé om, at alle principielt er lige og har individuelle rettigheder til frihed, var ikke i sigte før næsten 200 år senere. Menneskeliv var generelt, også i Europa, meget lavt takseret, medmindre man var født ind i de få eliter. Dog var nogle menneskeliv på bunden langt mindre agtede end andre – hvilket vestafrikanske og europæiske eliter skulle vise sig at være enige om. I serien om Danmarks kolonier kigger vi denne uge mod syd og vest.
Portugiserne anduvede som de første europæere Vestafrikas sydkyst allerede i 1471, ligesom de 27 år senere skulle blive de første til at finde søvejen til Indien syd om Afrika. Siden fulgte spaniere, franskmænd, briter og hollændere til Vestafrika. De europæiske forter lå på rad og række langs kysten. Danskerne ankom først i 1659.
Del:
